Det primære formål med den kommunikative undervisning er, at eleverne opnår kommunikativ kompetence. I den kommunikative undervisning er der i den forbindelse kommet fokus på brugen af kommunikative tasks. Til arbejdet med kommunikative tasks kan du med fordel inddrage Minlæring som både før, under og efter tasken kan bibringe værdi til en taskbaseret undervisning.
Kommunikative tasks lader eleverne arbejde med en sproglig, kommunikativ problemløsningsopgave. En sådan kommunikativ opgave lader eleverne løse en given opgave med en informationskløft, som kræver af eleverne, at de sammen sprogligt interagerer for at overkomme kløften– de er altså nødt til at kommunikere og bruge sprog for at gennemføre tasken. Særligt følgende kriterier fremhæves ofte som definerende for en task (Svendsen Pedersen, 2016):
1. Fokus er på betydning snarere end form. Det primære formål er at få eleverne til at anvende og bruge sproget til at løse opgaven (overkomme ”kløften”). Tasks kan dog både være fokuserede, dvs. tasks hvor formålet er at få eleverne til at anvende bestemte sproglige former samt ufokuserede, hvor eleverne blot skal have mulighed for at kommunikere på målsproget.
2. Tasks søger at gøre brug af autentisk kommunikation, så eleverne beskæftiger sig med virkelighedsrelateret kommunikation.
3. Alle fire sprogfærdigheder (tale, lytte, læse og skrive) skal gerne indgå i den kommunikative aktivitet.
4. At løse en task indebærer kognitive processer i form af en informationskløft, et krav om organisering eller klassifikation af informationer mv. (se også tasktyper nedenfor).
5. Tasks har et klart defineret formål og kommunikativt resultat. Der skal være et kommunikativt slutprodukt.
Tasks følger typisk tre faser: en før-task-fase (pre-task), en task-fase (task cycle) og en efter-task-fase (language focus). Det er ikke altid, at man vil bruge alle tre faser, men hver fase tilfører værdi til det task-baserede undervisningsforløb.
I før-task-fasen sættes rammerne og konteksten for taskarbejdet. Elevernes viden og sproglige opmærksomhed aktiveres. I selve task-fasen planlægges, gennemføres og fremlægges task-arbejdet. I efter-task-fasen foregår et sprogligt efterarbejde ift. aktuelle sproglige forhold fra tasken.
Selvom Minlæring i høj grad lægger tankegangen bag kommunikativ undervisning, taskbaserede undervisningsforløb og det funktionelle sprogsyn til grund for udviklingen af øvelser, vil det sjældent være meningsfuldt udelukkende at basere taskbaserede undervisningsforløb på Minlærings øvelser. Det vil formentlig oftest være i før-tasken og efter-tasken, at Minlæring kan bibringe værdi.
Når du som underviser eksempelvis i en før-task ønsker at gøre eleverne opmærksomme på relevante ord, grammatiske strukturer og sproglige former, som de enten eksplicit eller implicit kommer til at arbejde med i task-fasen, kan du lade eleverne arbejde på Minlæring. Her skal særligt fremhæves Minlærings øvelser med fokus på netop at skærpe elevernes sproglige opmærksomhed og bevidsthed om betydningen af sproget. Disse øvelser kan være gode at benytte i før-task fasen, da de stimulerer elevernes undren og aktiverer den viden, de i forvejen har om det sproglige fokus i tasken. Selvom øvelserne giver individuel feedback, kan de løses i grupper og lægger i høj grad op til efterfølgende fælles diskussion om det for tasken udvalgte sproglige område.
Minlæring kan dog også med fordel indgå i efter-task-fasen, når der arbejdes med den sproglige efterbearbejdning af det sprog, der indgik i selve tasken. Her kan Minlærings korte, letlæselige præsentationer af de grammatiske former i både tekst og animerede læringsvideoer benyttes. I efter-task-fasen kan eleverne også individuelt få mulighed for at efterbearbejde egen sprogproduktion ved at træne i relevante interaktive øvelser, som giver eleverne individuel feedback og lader dem træne i autentisk sprogbrug med et klart kommunikativt output.
