Screeninger og prøver

Guide til læsevejlederens screening

Post by
Marcus Hemmingsen
Guide til læsevejlederens screening

Nedenfor kan du læse uddybende om, hvordan vi har opbygget vores screening, og hvordan du tolker screeningsresultaterne.

Foruden introduktionen nedenfor kan følgende guides være relevant for dig som læsevejleder:

Introduktion til læsevejlederen

Minlærings screening i læsning og stavning er en selvrettende screening, som giver læsevejlederen et hurtigt overblik over, om eleverne har grundlæggende sproglige færdigheder. Screeningen tester i generel stavning, i forståelse for bogstav-lyd-princippet, i førfaglige ord samt i læsehastighed og -forståelse (ved læsning af både en fagtekst og en skønlitterær tekst). Screeningen kan dermed give et indtryk af elevernes svagheder og styrker og danne grundlag for indsatsområder i undervisningen.

Screeningen er ikke direkte diagnosticerende. For diagnosticering af fx ordblindhed skal screeningen følges op af en læsevejleders erfaringer og en officiel ordblindetest.

Som læsevejleder kan du selv sammensætte screeningen ud fra de tilgængelige dele. Dermed kan du også dele screeningen op og gennemføre den over flere moduler eller differentiere screeningen, så kun udvalgte elever løser bestemte dele. I alt bør screeningen kunne gennemføres med alle dets dele på ét modul.

Screeningens dele

Screeningen består af følgende dele:

1. Retstavning (orddiktater)
Forventet score i “Basal diktat”: 95 af 100 (19 rigtige ud af 20)
Forventet score i “Ortografisk diktat”: 65 af 100 (20 rigtige ud af 30)

To opgaver tester elevernes evner inden for stavning: “Basal diktat” og “Ortografisk diktat.” I begge opgaver præsenteres eleverne for en række indtalte sætninger, hvor det manglende ord skal udfyldes. I den basale orddiktat bør eleven ikke få under 95 % (svarende til maksimalt 1 fejl), og i den ortografiske diktat bør eleverne ikke få under 65 % (svarende til maksimalt 10 fejl).

Den basale diktat tester elevernes staveevner ifm. lydrette og lydnære ord. Her er især fokus på:

  • konsonantklynger
  • dobbeltkonsonant
  • blødt d
  • sammensatte ord
  • r-endelser
  • navneord i bestemt form

Den ortografiske diktat tester elevernes staveevner ved kontekstbetingende, morfologisk betingede og etymologisk betingede stavemønstre. Dertil giver særligt de længere ord som fx “korrespondancen” og “engagere” læsevejlederen mulighed for at aflæse elevens stavestrategi. I den ortografiske diktat er der især fokus på:

  • fremmedord
  • drillevokaler
  • konsonantklynger
  • dobbeltkonsonant
  • p/b-forveksling
  • stumme bogstaver
  • ende-endelser
  • navneord i bestemt form
  • udsagnsord i datid

2. Stavemåder ved vrøvleord og ordgenkendelse
Forventet score i “Vrøvleords stavemåder”: 85 af 100 (20 rigtige ud af 23)
Forventet score i “Hvilket ord lyder som et rigtigt ord?”: 50 af 100 (15 rigtige ud af 30)
Forventet score i “Vælg den rigtige stavemåde”: 80 af 100 (11 rigtige ud af 14)

To opgaver tester i forståelse af bogstav-lyd-princippet med brug af vrøvleord. Det gælder “Vrøvleords stavemåder” og “Hvilket ord lyder som et rigtigt ord?” Disse opgaver giver en god indikation af elevens intuitive forståelse for bogstav-lydprincippet og kan indikere ordblindhed. Det er især opgaven “Hvilket ord lyder som et rigtigt ord?”, der effektivt afslører, om der er tale om ordblindhed eller ej. Begge opgaver er på tid (bemærk, at tidsbegrænsningen i “Hvilket ord lyder som et rigtigt ord?” er sat så lavt, at mange elever, særligt dem med læsevanskeligheder, ikke vil kunne nå at færdiggøre denne opgave). I opgaven “Vrøvleords stavemåder” bør en korrekthed på 85 % (svarende til maksimalt 3 fejl) forventes, og i opgaven “Hvilket ord lyder som et rigtigt ord?” bør en korrekthed på 50 % (svarende til maksimalt 15 fejl) forventes. En lavere score i disse opgaver kan indikere, at eleven kan have hæmmende stave- og læsevanskeligheder.

Opgaven i ordgenkendelse (“Vælg den rigtige stavemåde”) giver et indtryk af, hvorvidt eleven er i stand til at genkende korrekte stavemåder. Eleven præsenteres for tre enslydende stavemåder i hvert spørgsmål og bør her have mindst 80 % korrekt (svarende til maksimalt 3 fejl).‍

I denne video gennemgår vi, hvordan du på den mest effektive måde arbejder med og håndterer resultaterne fra de første dele af screeningen:

3. Læsehastighed og læseforståelse
Forventet score i skønlitterær tekst 2,9 ns:
max 7 minutter (læsehastighed),  80 af 100 (6 rigtige ud af 8) (opgavebesvarelse)
Forventet score i skønlitterær tekst 4 ns :
max 9,5 minutter (læsehastighed), 80 af 100 (9 rigtige ud af 11) (opgavebesvarelse)
Forventet score i fagtekst (opgavebesvarelse):
100 af 100 (7 rigtige ud af 7 / 5 rigtige ud af 5)

Eleven præsenteres for en skønlitterær tekst og enten en naturvidenskabelig fagtekst eller en samfundsvidenskabelig fagtekst.

Ved den skønlitterære tekst måles læsehastigheden separat, og denne bør for en stærk læser være på minimum 200 ord i minuttet (svarende til 7 min. for den korte tekst og 9,5 min. for den lange tekst). Ved fagteksten måles læsehastigheden ikke, men læsevejlederen kan ved oprettelse af screeningen vælge at sætte tidsbegrænsning på hele opgaven, så læsningen samt besvarelsen af spørgsmålene skal kunne løses på 7 minutter og 4,5 minutter i hhv. den naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagtekst (i denne tekstgenre forventes en læsehastighed på 150 ord i minuttet).

Elevernes læseforståelse bliver testet, da de efterfølgende skal besvare spørgsmål om teksterne. Ift. den skønlitterære tekst bør eleverne få mindst 80 % af spørgsmålene rigtige (maksimalt 2 fejl) og ved den faglige tekst 100 %.

Forskellen skyldes, at eleven i den skønlitterære tekst ikke kan gå tilbage efter endt læsning og derfor må besvare spørgsmålene uden mulighed for at se teksten igen. Dette gør det muligt at måle mere nøjagtigt på både læsehastighed og læseforståelse. I fagteksterne har eleverne dog mulighed for at gå tilbage til teksten igen, når spørgsmålene stilles. Det skyldes, at denne tekstgenre stiller højere krav til elevens evne til fx at orientere sig i en fagteksts modeller, billeder mv.

Bemærk, at du kan vælge mellem to udgaver af den samme skønlitterære tekst samt mellem to forskellige fagtekster. Vi anbefaler, at du tager den lange skønlitterære tekst (4 normalsider), da du får en grundigere test. Men hvis tiden ikke er til det, kan du tage den kortere udgave med kun 2,9 normalsider af samme tekst. Derudover anbefaler vi den naturvidenskabelige fagtekst til elever på HTX/teknisk EUX eller på STX med naturvidenskabelig linje, og den samfundsvidenskabelige tekst til elever på HHX/merkantil EUX eller på STX med samfundsfaglig linje.

Ved evaluering kan resultaterne med fordel bruges til dialog med eleven, og hvis eleven har fået et resultat under 80 %, kan eleven gøres bevidst om, at opmærksomheden skal skærpes under læsning.

En lav score i læseforståelsesopgaverne kan skyldes flere ting og kan ikke nødvendigvis kobles til ordblindhed el.lign. Det kan selvfølgelig være et tegn på ordblindhed eller generelle læsevanskeligheder, men det kan også skyldes, at eleven har et mangelfuldt førfagligt ordforråd, eller at elevens opmærksomhed blot har været udfordret i testsituationen. Resultatet af læseforståelsesopgaverne bør derfor altid sammenstilles med resultaterne af opgaverne i stavning og opgaverne i ordforråd. Dette vil give et bedre indtryk af den enkelte elevs specifikke udfordringer, og hvordan man som læsevejleder bedst kan sætte ind mhp. at imødekomme disse udfordringer.‍

4. Førfagligt ordforråd
Forventet score: 80 af 100


Elevens ordforråd testes i 4 opgaver. Opgaverne viser, om eleverne er i stand til at forstå følgende:

  • ord ud fra en kontekst
  • isolerede fremmedord
  • antonymer
  • før-faglige ord

Tilsammen giver opgaverne et indblik i, om eleverne har et tilstrækkeligt ordforråd til at forstå tekster på gymnasialt niveau.

NB. Vær opmærksom på, at farverne i afrapporteringen kun er vejledende og ikke nødvendigvis afspejler elevens reelle udfordringer. En ikke-ordblind elev kan for eksempel sagtens havne i det gule felt uden grund til bekymring. Vi anbefaler derfor, at man først og fremmest kigger på tallene og sammenholder dem med de grænseværdier, der er angivet for hver enkelt opgave.