Minlærings øvelser er baseret på et funktionelt sprogsyn, der kombinerer viden om form, betydning og funktion. Dermed bliver tilgangen til arbejdet med autentisk sprog funderet i både elementær viden om sprog samt sprogets funktioner og betydninger.
Det funktionelle sprogsyn relaterer sig til den kommunikative kompetence, hvor udgangspunktet er elevernes egen sprogproduktion samt arbejdet med autentiske tekster i forskellige relevante genrer. Det betyder, at vi på Minlæring præsenterer en bred vifte af interaktive øvelser, som lader eleverne arbejde i relevante emner, som vi vurderer kan indgå i den øvrige sprogundervisning, således at arbejdet på Minlæring kan integreres i den øvrige undervisning.
Dermed får du som underviser mulighed for at søge efter relevante emner - hvis du i forvejen arbejder med Shakespeare i engelsk eller Berlin i tysktimerne, får mulighed for at arbejde med de samme emner i relevante grammatiske øvelser, således at grammatikken kontekstuelt passer ind i den øvrige undervisning.
TIP. Du kan også oprette en lektie med fokus på "Øvelser". Opret blot en lektie og vælg muligheden "Øvelser". Derefter kan du fremsøge øvelser med bestemte temaer frem for at søge efter grammatisk fokusområde.
Ligeledes bliver det i højere grad muligt for dig som underviser at bygge videre på det sproglige arbejde i øvelserne, da øvelserne baserer sig på autentiske, relevante og (forhåbentlig) spændende multimodale tekster. Der er således mulighed for at gå i dialog med eleverne om konteksten, emnet og temaet, der præsenteres i øvelserne, så grammatikken og sprogarbejdet netop ikke forbliver løsrevet, men indgår som oplæg til videre bearbejdelse i klassen.
TIP. Du kan altid se på øvelsernes titler, hvilket emne de relaterer sig til. Hvis du vil søge i øvelsernes titler, kan du bruge søgefunktionen, eller du kan bruge muligheden via lektiemodulet for at oprette "øvelses"-lektier. Her kan du finde øvelser på tværs af grammatiske områder ved at søge efter bestemte temaer.