Indblik i elevernes arbejde

Skrevet af Minlæring
Opdateret 3 år siden

Minlæring gemmer løbende elevernes arbejde (resultater). Det gør det muligt for eleverne løbende at se, hvordan de selv klarer sig. Det gør det også muligt for dig som underviser at følge med i, hvordan eleverne arbejder med de grammatiske områder og øvelser.

Resultaterne kan løbende anvendes til at se, om eleverne rent faktisk har forstået de emner og øvelser, som I har arbejdet med i klassen, eller som eleverne har arbejdet med hjemmefra.

Resultaterne kan helt konkret fortælle dig, hvilke emner, øvelser og specifikke spørgsmål eleverne eller hele klassen har problemer med.

Resultaterne er dermed et hurtigt og tidsbesparende værktøj, som kan bruges, når du har behov for at se, hvordan dine elever klarer sig.

Stort set alle Minlærings øvelser giver point. Dette gøres for at motivere eleverne, men pointene er også smarte, fordi de gør det nemt for dig at bedømme og sammenligne elevernes præstationer. Hver øvelse kan give 100 point, og disse point fordeles på øvelsens spørgsmål. Hver gang eleven svarer forkert, halveres det antal point, eleven kan opnå ved at besvare spørgsmålet korrekt.

Se dine elevers resultater
Når dine elever har arbejdet med en eller flere øvelser, kan du se elevernes resultater ved at vælge "Resultater" i topmenuen.

Vælg det hold og derefter den bog, du ønsker at se resultater for. Derefter kan du bruge oversigterne til at få et indtryk af, hvilke kapitler eleverne har arbejdet med, og hvordan de overordnet set har klaret sig, ligesom du kan klikke dig ind i rapporterne for de konkrete øvelser for at se, hvordan eleverne har besvaret øvelsernes spørgsmål.

Fik du svar på det du søgte?