Kan vi hjælpe med noget?

FAQ - latin

Skrevet af Minlæring
Opdateret 2 måneder siden

Store/små bogstaver
Små/store bogstaver
Nationaladjektiver
Majuskler
Versaler

Nogen har gjort opmærksom på den tradition at nationaladjektiver (der også kan forstås substantivet) ofte i latinske tekster findes skrevet med store bogstaver: ’Romanus’ etc. Da jo romerne som bekendt udelukkende skrev med store bogstaver, finder vi ikke at denne tradition (der sandsynligvis har rod i engelsk) er værd at holde i hævd. Tværtimod har vi aktivt lagt vægt på at praktisere dansk tegnsætning og dansk (ikke-)brug af store bogstaver. Derved undgås forklaringer for så vidt eleverne er bekendt med regler for brug af stort bogstav på dansk, og eleverne foranlediges ikke til at tro at der skal bruges store bogstaver ved nationaladjektiver på dansk. Endelig kan brug af stort bogstav muligvis ubevidst, fra elevernes side, sættes i forbindelse med en egentlig substantivering af nationaladjektivet, hvilket traditionen med at skrive det med stort ikke er begrænset til.
 

retningsakkusativ
ad Romam >< Romam
Romam >< ad Romam

Nogen har gjort opmærksom på at vores anvendelse af udtrykket ’ad Romam’ måske ikke er helt korrekt, men snarere burde erstattes af ’Romam’, en retningsakkusativ uden præposition. Vi har fravalgt af præsentere en retningsakkusativ uden præposition. Det skønner vi ligger klart uden for hvad det er hensigtsmæssigt at medtage i et så kort kursus. 

Hvad angår om det skulle være ukorrekt overhovedet at bruge ’ad’ i denne forbindelse, henvises hertil, hvor det forklares at ’ad Romam’ betyder ’hen til Rom’ (men ikke ind i Rom), hvorimod ’Romam’ betyder ’til og ind i Rom’.​
 

liber, liberi
gloserne

Nogen har gjort opmærksom på at glosen ’liberi’, ’børn’, er særlig svær at læse ud af oplysningen i forbindelse med glosen ’liber’, der er et adjektiv med betydningen ’fri’. I forhold til tidligere har vi ændret teksten ved gloserne således at der ikke længere overalt skrives med kursiv. Herved kan netop brug af kursiv henlede opmærksomheden på en særlig betydning, og således angives at ’liberi’ i mask.plur. kan og bør forstås som ’børn’. Vi har også fjernet betydningen ’frie’ ved ’liberi’. 

Det bliver altid en afvejning ved præsentation af gloser i hvilken udstrækning man skal følge almindelige ordbøgers notering, eller om man skal være særlig brugervenlig. Vi håber at kursiveringen vil lette adgangen til betydningen ’børn’. Og vi finder også at eleverne i forbindelse med opslag i gloserne bør læse glosens oplysninger til ende.
 

ablativ, gaudeo med objekt i ablativ
mindre temaer​

Nogen har gjort opmærksom på at vores intention om forsigtigt at drysse mindre temaer ind ikke altid er lige velvalgt. Fx har vi fået den indvending at præsentation af glosen gaudeo, med objekt i ablativ, ikke hører hjemme i et så kort kursus.

Som vi skriver i afsnittet ’Om kurset’, er fokus konsekvent på de elementære sætningsstrukturer, men andre mindre temaer er forsigtigt drysset ind således at de mere ambitiøse (lærere som elever) kan tage dem op. 

Det er klart at hverken glosen gaudeo eller fænomenet objekt i ablativ i sig selv kan være vigtigt. Imidlertid optræder der i stk. VII, hvor gaudeo præsenteres, kun én eneste sætning med gaudeo (og så igen først i stk. XV – også én gang). Fænomenet objekt i ablativ kan således nemt ignoreres. Men det er medtaget for at man eventuelt kan observere (eller sågar diskutere) det generelle faktum at sprog ikke altid følger hovedreglerne, og det mere konkrete forhold at et led måske kan opfattes som et objekt selv om det ikke er helt prototypisk. Oversættelse af dette objekt i ablativ kan fx ske ved brug af præposition på dansk, og det antyder en parallel til at opfatte visse præpositionsforbindelser på dansk (og andre moderne sprog) som en slags objekter (præpositionsobjekter, fx ’tænke på noget’). Endelig kan en oversættelse som anført, ’nyder godt af’, eller alternativt ’finder nydelse ved’, ’har glæde af’, muligvis give et lille bidrag til en forståelse af den latinske ablativ eller den semantiske idé ved instrumentalis.​
 

plurale tantum 
mindre temaer

Nogen har gjort opmærksom på at vores intention om forsigtigt at drysse mindre temaer ind ikke altid er lige velvalgt. Fx har vi fået den indvending at præsentation af plurale tantum ikke hører hjemme i et så kort kursus.

Som vi skriver i afsnittet ’Om kurset’, er fokus konsekvent på de elementære sætningsstrukturer, men andre mindre temaer er forsigtigt drysset ind således at de mere ambitiøse (lærere som elever) kan tage dem op.

Det er klart at fænomenet plurale tantum, der præsenteres i stk. VII i forbindelse med det latinske ord ’divitae’ (rigdom), ikke er centralt.

Men det kan eventuelt give anledning til at tale om at visse ord på dansk og andre sprog også er plurale tantum (jf. også liberi), og måske sammenligne fx det danske ’penge’ med det engelske ’money’. Synes man at den latinske tekst havde været bedre uden at dette fænomen var introduceret, kan man blot undlade en behandling af det, fx ved helt at ignorere sidste sætning i stk VII. Det drejer sig i stk. VII kun om denne ene sætning. Eneste andre gange hvor plurale tantum optræder (hvis ikke vi medregner ’liberi’), er i stk. XI (Alpi) og i stk. XVIII (Pompeii).
 

Øvelser fra og med stk. XIV

Nogle har forhørt sig om øvelser til stykkerne fra XIV og fremad. Fra og med stk. XIV er de meget begynderprægede øvelser, hvor der næsten spørges til enhver grammatisk detalje i sætningerne, ikke længere med. Vi skønner at meget få når hertil i et så kort kursus. Men vi har lavet oversættelsesforslag som oversættelsesopgaver til hele teksten, og desuden er der øvelser i oversættelse dansk-latin.

Fik du svar på det du søgte?