ENGRAM - Engelsk grammatik

Skrevet af Minlæring
Opdateret 3 måneder siden

ENGRAM er forfattet af Thomas Boesen, Emilie Bach, Freja Bjerregaard, Ingrid Kruse og Lise Mark. ENGRAM er en komplet engelsk grammatik, der kan bruges med elever op til A-niveau.

Forslag til progressionsplan
Idéen bag planen er en syntese mellem to forskellige progressionssyn. Det første syn er, at grammatikundervisningen må bygges op, så undervisningen går fra det simple mod det mere komplekse. På den måde har eleverne altid en stor del af den viden, de skal bruge for at forstå et bestemt grammatisk problemfelt. Det andet syn er, at det er vigtigt at minimere elevernes grammatiske fejl hurtigst muligt. Det vil sige at sætte først ind, dér hvor eleverne erfaringsmæssigt laver flest fejl. Her fokuserer vi på antallet af fejl i eksempelvis en skriftlig opgave – og ikke, hvor udfordrede eleverne er inden for et bestemt grammatisk emne. Eksempelvis er verbalkongruens oftest relativt let for dem at forstå, og alligevel laver de typisk flest fejl inden for denne kategori. Samtidig er adverbiernes placering ofte svært for eleverne at forklare, selvom fejlfrekvensen ikke er nært så høj som ved verbalkongruens. Det betyder blandt andet, at verbalkongruens er en af de første ting, der gennemgås i ENGRAM. Herefter gennemgås verberne, fordi udgangspunktet for grammatikundervisningen så kan være en meget simpel sætning (substantiv + verbum). Undervisningen i 1. g er meget generel og danner således grundlag for den mere specifikke undervisning i 2. g.

Vedrørende forskellen mellem A- og B-niveau
Har du allerede skelet til planen, har du sikkert set, at den ikke er nær så detaljeret i 3. g (A-niveau). Det skyldes, at eleverne på hhv. A- og B-niveau skal have stort set den samme grammatiske viden. Eleverne på A-niveau skal dog være i stand til at bruge grammatisk og faglig terminologi i deres forklaringer til fejlsætningerne i opgave A fra delprøve 1. Det er naturligvis muligt at tage sig bedre tid til grammatikundervisningen på A-niveau, så grammatikundervisningen bliver grundigere. Dog kan det være svært at huske i 3. g, hvad man lærte i 1. g, og derfor kan det ofte blive nødvendigt med en del repetition det sidste år. Vi har derfor valgt at afsætte 3. g til repetition (for A-niveauernes vedkommende). Her bør der især fokuseres på, at eleverne bruger de grammatiske og faglige begreber til deres forklaringer i delprøve 1. Vi har tre anbefalinger, der ikke er gensidigt udelukkende. For det første kan ENGRAMs værktøjer anvendes til at få statistik over, hvilke emner klassen har problemer med.  Denne statistik kan så anvendes til at danne udgangspunkt for grammatikundervisningen i 3. g. For at få mere fokus på de grammatiske og faglige begreber kan klassen arbejde med ENGRAMs røde øvelser, der har et forklarende element. Derudover er oversættelse af danske tekster en fremragende måde at udsætte klassen for grammatikundervisningen i en autentisk sammenhæng. Oversættelser har også den fordel, at der ofte optræder flere grammatiske udfordringer på samme tid, hvilket både tvinger eleverne til at arbejde bevidst med reglerne, men også at være kreative.

1.g

1. Ordklasser og sætningsanalyse
1.1. Ordklasser
1.2. Sætningsanalyse

2. Verbalkongruens (indtræder så tidligt, fordi verbalkongruens normalt er de hyppigste blandt eleverne – og til størst irritation for underviseren)
2.1. Kongruens (verbalkongruens)

3. Verber I
3.1. Do-omskrivning
3.2. Datid og kort tillægsform af regelmæssige og uregelmæssige verber
3.3. Førnutid og førdatid

4. Substantiver I
4.1. Pluralis af regelmæssige og uregelmæssige substantiver
4.2. Utællelige substantiver
4.3. Ubestemt artikel

5. Ordstilling I
5.1. Ligefrem og omvendt ordstilling på engelsk og dansk

6. Genitiv
6.1. Apostrof-genitiv
6.2. Of-genitiv

7. Adjektiver og adverbier I
7.1. Adjektiv eller adverbium?
7.2. Gradbøjning af adjektiver
7.3. Gradbøjning af adverbier

8. Pronominer I
8.1. Det danske det / den + der oversat til engelsk
8.2 Interrogative pronominer

2.g

9. Ordstilling II
9.1. Adverbiernes placering og typer af adverbier

10. Verber II
10.1. Modalverber
10.2. Udvidet tid / simpel tid
10.3. Passiv

11. Substantiver II
11.1. Logisk flertal
11.2. Undladelse af bestemt artikel på engelsk

12. Adjektiver og adverber II
12.1. Almindelig komparativ eller absolut/falsk komparativ
12.2. Støtteord ved adjektiver

13. Præpositioner
13.1. Præposition + that
13.2. Præposition + infinitiv

14. Pronominer II
14.1. Relative pronominer + bestemmende og parentetiske relativsætninger

15. Tegnsætning I
15.1. Komma

3.g

17. Her har vi forskellige forslag:

17.1. Repetition baseret på de emner klassen har problemer med. Her kan det være en god ide, at læreren bruger ENGRAMs værktøjer til at trække statistik ud, der fortæller noget om, hvor klassens svagheder ligger. Dette kan anvendes som basis for, hvilke emner der skal repeteres.

17.2. Eleverne løser røde øvelser, der indeholder et forklaringselement.

17.3. Eksamensopgaver: Brug vores interaktive eksamensopgaver baseret på tidligere officielle sæt til at give både dig og eleverne selv et indtryk af, hvilke sproglige opgaver, de har svært ved. På den måde kan eleverne også træne de opgavetyper, de kan møde til de afsluttende prøver.

Sådan bruger du sproget

Her er størstedelen af de grammatiske afsnit inddelt efter, hvordan de bruges i forskellige, sproglige og kommunikative kontekster (dvs. inddelt efter pragmatisk og semantisk funktion snarere end grammatisk funktion).

Stil spørgsmål
- Interrogative pronominer
- Ligefrem og omvendt ordstilling på engelsk og dansk
- Omskrivning med do

Tal om ting, du ejer
- Introduktion til genitiv
- Apostrof-genitiv
- Of-genitiv
- Pronominer og genitiv
- Possessive pronominer

Tal om ubestemte og bestemte ting i ental og flertal
- Tællelige substantiver
- Utællelige substantiver
- Kollektiver
- Logisk flertal (distributiv pluralis)
- Proprier
- Indefinitte pronominer
- Introduktion til artikler
- Ubestemt artikel (a eller an)
- Bestemt artikel

Henvis til personer og ting
- Introduktion til pronominer
- Personlige pronominer
- Refleksive pronominer
- Reciprokke pronominer
- Demonstrative pronominer
- Relative pronominer

Placér ting i tid og sted
- Introduktion til præpositioner
- Præpositionsforbindelser og placering af præpositioner
- Tidspræpositioner
- Stedspræpositioner
- Placering af forskellige typer adverbier

Udtryk tilstande og handlinger i forskellige tider
- Verbets funktioner, former og bøjninger
- Verbets tider
- Udvidet tid
- Hjælpeverberne have. be og do
- Uregelmæssige verber

Beskriv og sammenlign ting og handlinger
- Gradbøjning af adjektiver (komparation)
- Skriveregler ved gradbøjning af adjektiver
- Introduktion til adverbier
- Adjektiv eller adverbium
- Adverbiernes form
- Adverbiernes gradbøjning

Udtryk ønskelighed eller sandsynlighed
- Modalverber

Særlige engelske, sproglige funktioner
- Verber, der følges af to-infinitiv, ing-form eller that-sætninger
- Tricky infinitiv- og participiumskonstruktioner
- Præposition + that-sætninger: Aldrig på engelsk!
- Præposition + infinitiv: Aldrig på engelsk!
- Tricky subjekter - singularis eller pluralis?
- False friends og drilske ord
- Ing-former
- Forkortelser
- Sammentrækninger

Ændr sætningens fokus
- Aktiv og passiv

Lær de syv sætningsled at kende
- Sætningsanalyse
- Oversættelse af det/den samt (brug af) foreløbigt subjekt

Sæt tegn i teksten
- Introduktion til tegnsætning
- Punktum
- Komma
- Semikolon
- Apostrof
- Citater og direkte tale (komma og anførselstegn)
- Tegnsætning ved numeralier

Fik du svar på det du søgte?