Kan vi hjælpe med noget?

Kom godt i gang med Fejlretter

Skrevet af Minlæring
Opdateret 1 måned siden

Fejlretter giver dig som underviser en unik mulighed for at arbejde funktionelt med Minlærings grammatik. Din feedback i elevernes afleveringer kobles sammen med grammatikkerne på Minlæring, så eleverne kan gå direkte fra de skriftlige afleveringer til relevante øvelser, videoer eller tekstafsnit. Dermed kan eleverne også arbejde med grammatikken ud fra eget skriftligt arbejde, hvor de ser grammatikken i en sproglig sammenhæng.

Rent praktisk er Fejlretter et tilføjelsesprogram til Docs. Når først programmet er installeret, kan du altid bruge programmet i dit rettearbejde i Google Docs.

 

Installation af Fejlretter ("Editool")
Bruger du Google Docs, skal du åbne din Chrome-browser og finde "Editool" i Chrome Webshop. Klik nu på "Føj til Chrome":

Når du fremover åbner et dokument i Google Docs, har du adgang til retteprogrammet. Du kan åbne og lukke programmet ved at bruge ikonet i højre hjørne som vist herunder:

Hvad kan du med Fejlretter ("Editool")?
Det kan være tidskrævende at give god, fokuseret og grundig feedback til elevernes skriftlige arbejde. Fejlretter søger derfor også at minimere den tid, det tager at rette opgaver. Dette sker bl.a. ved at systematisere rettelserne, så kommentarer kan genbruges.

Der er mange forskellige måder at rette opgaver på med Fejlretter, men programmet tilstræber grundlæggende at opnå to overordnede mål — dels et øget læringsudbytte for eleven, dels et minimeret tidsforbrug for underviseren i selve retteprocessen.

Fik du svar på det du søgte?