Funktionelt læremiddel til udskolingen
TYSKGRAM Udskoling er en komplet tysk grammatik målrettet folkeskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse samt 10. klasse). Læremidlet er baseret på et funktionelt sprogsyn, hvilket betyder, at eleverne gennem øvelsesarbejdet får rig mulighed for at arbejde med grammatikken i en autentisk og meningsfuld sproglig kontekst.
Prøveklar med TYSKGRAM Udskoling
TYSKGRAM Udskoling dækker de gældende Fælles Mål for sprogligt fokus i tysk, og læremidlet er struktureret på traditionel vis med ordklasseinddelte kapitler, hvilket især gør det anvendeligt som opslagsværk i såvel undervisningen som til afgangsprøven. På Minlærings platform findes desuden en række opgavesæt, opbygget efter de officielle eksamenssæt, og disse fungerer aldeles godt som forberedelse til den skriftlige afgangsprøve for hhv. 9. og 10. klasse.
Varierede, interaktive og stilladserende øvelser
Kapitlernes øvelsesmateriale udgør sammenlagt 248 varierede, interaktive og stilladserende øvelser, der tager udgangspunkt i enten tekst, video eller lyd. Stilladseringen består i øvelsernes øjeblikkelige feedback og automatiske frigivelse af ledetråde, hvis eleverne undervejs skulle få brug for en hjælpende hånd.
Øvelser i tre sværhedsgrader
Alle øvelser er udviklet og tilrettelagt efter en stigende sværhedsgrad for at understøtte en løbende progression hos den enkelte elev. Inddelingen i sværhedsgrader er derudover oplagt til brug i differentieret undervisning, hvor der tages hensyn til elevernes forskellige faglige forudsætninger.
Øvelserne er efter sværhedsgraderne let, medium og svær markeret med henholdsvis grøn, blå og rød farve. Enkelte kapitler indeholder mere end rigeligt med øvelser, hvorfor det kan være en idé at starte med de grønne og kun rykke videre til blå og rød, hvis eleverne kræver mere udfordring.
Forslag til progressionsplan
Progressionsplanen nedenfor er vores forslag til, hvordan I kan tilrettelægge grammatikundervisningen i hhv. 8. og 9./10. klasse med udgangspunkt i TYSKGRAM Udskoling.
8. klassetrin
Udsagnsord 1:
V.1 Hvad er udsagnsord – og hvad gør de i en sætning?
V.2 Sein, haben og werden
Navneord 1:
S.1 Hvad er navneord – og hvad gør de i en sætning?
Udsagnsord 2:
V.3 Navneform og udsagnsordenes stamme
V.4 Regelmæssige udsagnsord
Stedord 1:
P.1 Hvad er stedord – og hvad gør de i en sætning?
Sætningsanalyse:
SA.1 Hvad er sætningsanalyse, og hvorfor skal man analysere sætninger?
SA.2 Hvordan analyserer man en sætning?
SA.3 Kasus
Navneord 2:
S.2 Kendeord og kasus
S.3 De tre tyske køn
Stedord 2:
P.2 Personlige stedord
Udsagnsord 4:
V.7 Ordstilling i hoved- og ledsætninger
9./10. klassetrin
Udsagnsord 3:
V.5 Uregelmæssige udsagnsord
V.6 Mådesudsagnsord
Forholdsord 1:
PR.1 Hvad er forholdsord, og hvad gør de i en sætning?
PR.2 Hvordan bruges forholdsord?
Tillægsord 1:
A.1 Hvad er tillægsord – og hvad gør de i en sætning?
A.2 Tillægsordenes bøjning
Forholdsord 2:
PR.3 Forholdsord, der styrer akkusativ
PR.4 Forholdsord, der styrer dativ
PR.5 Forholdsord, der styrer enten akkusativ eller dativ
Tillægsord 2:
A.3 Tillægsordenes gradbøjning
Forholdsord 3:
PR.6 Forholdsord ved sammentrækninger og henførende stedord
Genitiv:
G.1 Genitiv
G.2 Oversigt over genitivformerne
Udsagnsord
4: Fremtid
Stedord 3:
RE.1 Bøjning af henførende stedord
RE.2 Det henførende stedord i forbindelse med forholdsord
