Det digitale retteprogram Editool (Fejlretter) giver dig som underviser en unik mulighed for at integrere arbejdet med Minlærings grammatik i din feedback til elevernes skriftlige afleveringer. Din feedback i elevernes afleveringer kobles sammen med læremidlerne på Minlæring, så eleverne kan gå direkte fra de skriftlige afleveringer til relevante øvelser, videoer eller tekstafsnit. Dermed kan eleverne arbejde med grammatikken ud fra eget skriftligt arbejde, hvor de tilgår grammatikken fra en personlig sproglig sammenhæng.
Rent praktisk er Fejlretter et tilføjelsesprogram til Word og Docs. Når først programmet er tilføjet i Word eller Docs, kan du altid bruge programmet i dit rettearbejde.
Har du ikke brugt Fejlretter før, kan du se vores guide på her, som viser, hvordan du kan tilføje programmet i dit Word på 2 minutter.
Hvad kan du med Fejlretter?
Det kan være tidskrævende at give god, fokuseret og grundig feedback til elevernes skriftlige arbejde. Fejlretter søger derfor både at øge læringsudbyttet for eleven men også at minimere den tid, det tager at rette opgaver. Dette sker bl.a. ved at systematisere rettelserne, så kommentarer kan genbruges.
TIP. Brug Fejlretters mulighed for at indsætte en opsamlende statistik! Den giver dig og eleven et overblik over indsatsområder til næste aflevering og det videre skriftlige arbejde! Bed fx eleven om at løse øvelser på Minlæring til de tre sproglige områder med flest forekomster (øverst i statistikken).