Fejlretter er et oplagt redskab i forbindelse med processkrivning. Lad eleverne arbejde med din feedback i en genaflevering, så din feedback forbliver relevant for elevens videre læring. Word tilbyder et smart feedbackflow, som du kan udnytte ifm. genaflevering med Fejlretter.
Brug Fejlretter til at give feedback på elevens ufærdige tekster, og benyt eventuelt en fokuseret rettestrategi, når du giver eleven feedback.
Udnyt især følgende to strategier for det videre arbejde med genaflevering med Fejlretter:
1) Brug Fejlretters ”anden kommentar”
Med Fejlretter kan du indstille en førstekommentar og en andenkommentar. Andenkommentaren er valgfri og tages i brug af programmet (hvis feltet er udfyldt), efter du har indsat din første kommentar. Hvis du fx kommenterer brug af verbalkongruens eller manglende kohærens med retteknapper i Fejlretter, vil eleven første gang møde en udtømmende forklaring med henvisninger til relevante videoer, øvelser mv. på Minlæring. Anden, tredje, fjerde… gang eleven får feedback om verbalkongruens eller manglende koheræns, skriver du blot som kommentar, at eleven selv skal spotte og rette fejlen. Behold eventuelt linkhenvisning i din kommentar, så eleven fortsat kan se og læse, hvad fejlen/feedbacken overordnet set drejer sig om.
2) Brug svarfunktionen i Word
Når eleven har rettet sin aflevering, kan du bede eleven om at besvare din feedback, så du, når du får den genafleverede opgave tilbage, nemt kan spotte udviklingen siden sidst. Eleven kan blot højreklikke på din kommentar og vælge ”Svar på kommentar” for at besvare din feedback.