Det kan være fristende men tidskrævende at rette alle elevens sproglige fejl i en skriftlig aflevering. Men du kan med Fejlretter prøve at tvinge dig selv til at anvende en mere selektiv rettestrategi, hvor du kun retter udvalgte sproglige og indholdsmæssige områder.
Du kan nemlig udnytte, at Fejlretter er opbygget med mulighed for at kategorisere retteknapper i lister. Du kan til hvert fag oprette ligeså mange lister, du har lyst til. Tving dig selv til at fokusere på udvalgte områder ved at oprette lister med et afgrænset fokus. Når du således skal rette en klasses skriftlige afleveringer, har du kun adgang til retteknapper med det valgte fokus.
TIP. Du kan eventuelt udarbejde en fyldestgørende beskrivelse af dit rettefokus og dets opstillede mål. På den måde er det klart for eleven, hvilke sproglige og indholdsmæssige områder, du fokuserer på i din feedback. Det kan du fx gøre ved at oprette beskrivelsen som en brødtekstkommentar og indsætte den i starten af elevens aflevering.