Hvis muligt bør du oprette dine hold automatisk via UNI-login, da dine elever automatisk vil blive oprettet på Minlæring med adgang via deres UNI-login.
Sådan gør du:
1. Klik på Administration og klik på Opret nyt hold (Gå til Administration)
2. Følg nu oprettelsesguiden, hvor du skal udfylde information om holdet, tilvælge materialerne samt indstille betegnelser og symboler.
3. Klik nu på metoden for UNI-login, hvorefter du får adgang til alle holdene på jeres skole.
4. Søg på holdets navn eller find det i listen over holdene. Når holdet er fundet klikker du på Vælg og klikker herefter på Opret hold.
Når oprettelsen er gennemført har eleverne automatisk adgang til Minlæring, hvor de blot kan logge på med deres uni-login.
OBS! Oversigten over hold i UNI-login administreres af jeres skole. Hvis du ikke kan finde dit hold i oversigten, fx et sammensat hold, skyldes det, at holdet ikke er oprettet i UNI-login. I det tilfælde skal du oprette dit hold via holdkode.